Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Det er forældrene, der har det primære ansvar for børnene, og de er derfor vores vigtigste samarbejdspartnere.

Samarbejdet mellem børnehave og forældre er essentielt for barnets mulighed for en sund udvikling og trivsel.

Vi tilstræber en åben, tydelig og tillidsfuld relation til forældrene. På den måde er det vores erfaring, at det bedst lykkes at skabe et godt læringsmiljø for børnene.

Vi afholder minimum et dialogmøde med forældrene om året. Dette møde tager udgangspunkt i det Kvalitet i Børnehøjde (kib) skema, som både børnehave og forældre har udfyldt.

Har vi brug for yderligere samtaler, enten akut eller som opfølgning på en tidligere samtale, planlægges dette så samtalen kan afholdes med tid og ro til en ordentlig dialog.